case
Ny ejerstruktur bag investering i Eriksborg
HaugaardBraad har rådgivet Absalon Properties i forbindelse med etableringen af en ny fælles ejerstruktur i form af Absalon Properties // Eriksborg ApS for udvikling af større delområder i Silkeborgs kommende nye bydel Eriksborg.
Klient
Absalon Properties // Eriksborg ApS
Branche
Byudvikling
Ejendomsudvikling
Ydelser
Transaktionsgennemførelse
Selskabsretlig rådgivning
Etablering af ejerstruktur
Juridiske områder
Selskabsret
Eriksborg bliver Silkeborg Kommunes nye bydel mellem Gødvad og Grauballe. Området består i dag i vidt omfang af landbrugsarealer, som over de kommende år skal udvikles til en ny bydel med boliger, erhverv, institutioner og rekreative områder.
På sigt planlægges Eriksborg at rumme op mod 3.800 boliger og omkring 7.000 indbyggere. Udviklingen sker i et samspil mellem Silkeborg Kommune og en række private aktører og forventes at strække sig over en længere årrække.
Absalon Properties har investeret i projektselskabet Absalon Properties // Eriksborg ApS, som ejer større landbrugsarealer i området. Arealer, der kommer til at indgå som en del af den kommende bydel, og projektselskabet skal således over de kommende år arbejde med udviklingen af arealerne i takt med den samlede udvikling af Eriksborg.
Etablering af ny fælles ejerstruktur
HaugaardBraad har rådgivet Absalon Properties i forbindelse med etableringen af den nye ejerstruktur for Absalon Properties // Eriksborg ApS og ser frem til fortsat at bistå i takt med projektets videre udvikling.
Rådgivningen har omfattet de selskabsretlige og aftalemæssige forhold, der var nødvendige for at gennemføre transaktionen og etablere den nye ejerkreds omkring selskabets videre investering og udvikling i området.
Ansvarlig på sagen er partner og advokat Katrine Dons Kvottrup og advokatfuldmægtig Veronica Kringelholt Vinter.
