Nye klimarenoveringskrav for ejendomme

Reglerne Næste skridt

Bliv klogere på de nye klimarenoveringskrav for ejendomme

EU har et mål om en nulemissionsbygningsmasse i 2050. Det betyder helt konkret, at bygningsmassen i 2050 skal være klimaneutral. For at nå dette mål, er der i EU vedtaget et bygningsdirektiv, der stiller krav til energiforbruget i erhvervsbygninger og offentlige bygninger.

I Danmark gennemføres reglerne bl.a. via ændringer i lov om energibesparelser i bygninger samt en ny bekendtgørelse om minimumsstandarder for energiydelse.

Hvis du er i tvivl om din bygning er omfattet, om du har mulighed for at få dispensation eller har spørgsmål til de nye regler i øvrigt, er du velkommen til at kontakte os.

Hvad er de nye regler?

De nye regler indfører minimumskrav til erhvervsbygningers og offentlige bygningers energimæssige ydeevne – det såkaldte ’MEPS-krav’. Det betyder, at bygningerne skal overholde en maksimal grænse for en bygnings energiforbrug målt i kWh/m2/år.

Kravene skærpes gradvist fra 2030 til 2050 og rammer først de mindst energieffektive bygninger.

EU stiller krav om, at maksimumtærsklen for energiforbrug skal være så lav, at:

Minimum 16 % af medlemsstatens bygningsmasse skal forbedres inden 2030
Minimum 26 % af medlemsstatens bygningsmasse skal forbedres inden 2033

I Danmark er de maksimale tærskelværdier på den baggrund fastsat til:

190 kWh/m2/år i 2030 svarende til energimærke E/D
168 kWh/m2/år i 2033 svarende til energimærke D/C

Tærskelværdierne for 2040 og 2050 er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at der i Danmark allerede nu fastsættes pejlemærker, så bygningsejer kan indtænke grænseværdierne ved kommende renoveringer.

Hvad betyder det i praksis?

Om en bygning overholder kravene afgøres ud fra dens energiramme. Energirammen beregnes på baggrund af data om bygningens konstruktioner og tekniske installationer ved hjælp af et standardiseret beregningssystem. Det sikrer, at forskellige bygninger kan sammenlignes på et ensartet grundlag.

Resultatet af beregningen afgør samtidig, hvilket energimærke bygningen får. Det bliver derfor også en bygnings energimærke, der er afgørende for, om bygningen opfylder MEPS-kravet.

Helt konkret betyder det, at bygninger med energimærke G og F – samt visse med E – skal renoveres inden 2030 for at leve op til de nye regler.

Dokumentation

Energimærket fungerer som dokumentation for, om MEPS-kravet er opfyldt, og skal kunne fremvises ved forespørgsel. Fremover vil energimærkningsrapporten blive udvidet med oplysninger om, hvorvidt bygningen lever op til kravene.

Hvis en bygning, der er omfattet af reglerne, ikke har et energimærke, skal der som udgangspunkt tilvejebringes et energimærke inden for en frist på tre måneder. Energistyrelsen kan også fastsætte en anden konkret frist til at tilvejebringe et energimærke. Ved fastsættelse af denne frist skal der tages hensyn til, at bygningsejer skal have rimelig tid til at få en energimærkningskonsulent til at udarbejde en ny energimærkningsrapport eller ajourføre en eksisterende rapport.

Det betyder dog ikke, at alle erhvervsbygninger og offentlige bygninger skal have udarbejdet nye energimærkningsrapporter. Eksisterende energimærker kan som udgangspunkt også bruges som dokumentation. Det er kun i særlige tilfælde nødvendigt at få udarbejdet et nyt energimærke eller få ajourført det eksisterende. En ajourføring betyder, at den eksisterende energimærkerapport opdateres, så den afspejler bygningens aktuelle energimæssige tilstand.

Det er derfor en god idé at få ajourført energimærkerapporten, hvis der foretages en renovering af bygningen. Med de nye regler er der også indført krav om, at energimærkerapporten skal ajourføres, hvis mere end 25 % af bygningens klimaskærm renoveres. Derudover bliver det et krav, at energimærket skal være fysisk synligt i alle erhvervsbygninger og offentlige bygninger.

Hvilke bygninger er omfattet?

De nye regler gælder for erhvervsbygninger og offentlige bygninger, der bruger energi til at regulere indeklimaet, og som har en anvendelseskode i BBR, der er omfattet af denne liste. Som eksempler på omfattede bygninger kan nævnes de bygninger, der ifølge BBR-anvendelseskoden anvendes til lager, kontor, detailhandel, forsamlingshus, daginstitution.

Der er dog en række undtagelser, herunder fredede bygninger, visse bevaringsværdige bygninger, bygninger der skal anvendes i højst 2 år, bygninger der enten anvendes mindre end 4 måneder om året eller har et energiforbrug på mindre end 25 % af, hvad forbruget ville være ved brug hele året, fritliggende bygninger med et samlet etageareal på 60 m²eller mindre samt forsvarets bygninger, der anvendes til nationale forsvarsformål.

Hvorvidt bygninger med blandet anvendelse – dvs. bygninger der anvendes til både bolig og erhverv – er omfattet af de nye krav, afhænger af bygningens primære anvendelse målt på areal. Oplysningerne om bygningens arealer i BBR-ejermeddelelsen lægges til grund. Hvis hovedparten af bygningens areal i BBR er registreret til erhverv, vil reglerne finde anvendelse.

Det er bygningsejers ansvar, at oplysningerne i BBR er i overensstemmelse med virkeligheden.

Tilsyn og påbud

Energistyrelsen fører tilsyn med, om MEPS-kravet er opfyldt. Kontrollen sker som stikprøver, hvor et antal bygninger udvælges. Energistyrelsen kommer efter forventningen minimum til at føre tilsyn i de år, hvor MEPS-kravet senest skal være opfyldt (2030, 2033, 2040 og 2050).

Op mod hver frist for opfyldelse af MEPS-kravet vil Energistyrelsen på baggrund af data om bygningsmassen og tilgængelige administrative ressourcer foretage en konkret vurdering af, hvor mange erhvervsbygninger og offentlige bygninger, der udtages til kontrol.

Det er hensigten, at den risikobaserede stikprøvekontrol vil omfatte både bygninger med og uden gyldig og eventuel ajourført energimærkning.

Kontrol af bygning med energimærke

Når en erhvervsbygning eller offentlig bygning med energimærke udtages til kontrol, vil kontrollen typisk ske, fordi energimærket indikerer, at MEPS-kravet ikke er opfyldt. Ejeren modtager i så fald en partshøring med udkast til påbud. Hvis bygningsejeren mener, at bygningen overholder MEPS-kravet, skal denne inden en rimelig frist fremsende en opdateret energimærkningsrapport som bevis herfor. Fristen vil som udgangspunkt være 3 måneder.

Opfylder bygningen ikke MEPS-kravet, har ejeren mulighed for at søge om dispensation. I modsat fald vil bygningsejer modtage et påbud om, at bygningen skal opfylde MEPS-kravet inden for en rimelig frist. Hvis bygningsejer ikke sikrer, at bygningen opfylder MEPS-kravet inden for fristen, kan bygningsejer pålægges en bøde.

Kontrol af bygning uden energimærke

Når en erhvervsbygning eller offentlig bygning uden energimærke udtages til kontrol, vil ejeren ligesom ovenfor modtage en partshøring. Mener bygningsejer, at bygningen opfylder MEPS-kravet, skal det dokumenteres ved udarbejdelse af en energimærkningsrapport.

Viser energimærkningsrapporten, at bygningen opfylder MEPS-kravet, lukkes sagen. I modsat fald kan Energistyrelsen udstede påbud med mulighed for, at ejeren kan klage over afgørelsen eller anmode om dispensation.

Straf

Bygningsejer kan i henhold til bekendtgørelsen pålægges bødestraf ved:

manglende opfyldelse af MEPS-kravet.
undladelse af at give Energistyrelsen rettidig dokumentation efter anmodning.
tilsidesættelse af dispensationsvilkår.
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om forhold, som ejer er forpligtet til at oplyse til Energistyrelsen eller ved undladelse af at give sådanne oplysninger.

Det følger af EU’s bygningsdirektiv, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Bøderne skal således være af en sådan størrelse, at det ikke ud fra en økonomisk risikovurdering skal kunne betale sig ikke at overholde lovens krav.

Bødestørrelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men formålet med bødestraf er, at bøderne skal være effektive og have en afskrækkende virkning, hvorfor det må forventes, at der er tale om bøder af en vis størrelse.

Derudover er strafbestemmelsen udvidet, således der også kan pålægges straf i situationer, hvor energimærke ikke udarbejdes, ajourføres eller udstilles.

Er du forberedt på de nye regler?

Næste skridt

Som bygningsejer er det vigtigt at få identificeret, om du har bygninger i din portefølje, der ikke opfylder det kommende MEPS-krav.

Vores anbefalinger

De nye krav til bygningers energimæssige ydeevne medfører en række forhold, som både nuværende og kommende bygningsejere bør være opmærksomme på.

Som bygningsejer er det vigtigt at få identificeret, om du har bygninger i din portefølje, der ikke opfylder det kommende MEPS-krav.

Står du foran en renovering af din erhvervsbygning, bør du allerede nu sikre dig, at renoveringen sker i et omfang, så MEPS-kravet for 2033 er opfyldt. I modsat fald risikerer du, at det er nødvendigt at renovere bygningen igen inden for en nærmere årrække.

Ved investering i erhvervsbygninger bør der også fremover være et større fokus på bygningens energimærke og de registrerede anvendelseskoder i BBR-ejermeddelelsen. MEPS-kravet bør indgå som et fast element i due diligence-processen. En ejendoms energimæssige stand kan få betydning for de fremtidige investeringer, ejendommens driftsøkonomi og den samlede vurdering af ejendommens værdi. Det bør derfor afklares inden erhvervelsen, om ejendommen forventes at opfylde kravene og hvilke investeringer der eventuelt bliver nødvendige.

Er du i tvivl, om din nuværende eller kommende bygning er omfattet af de nye krav til bygningers energimæssige ydeevne, eller om din bygning lever op til de nye krav, er du velkommen til at kontakte vores team.